Foredrag / Foredrag: Baronessen og Nobelpristageren, oktober 2014

Foredrag: Baronessen og Nobelpristageren

Baronessen og Nobelpristageren – Karen Blixen og Selma Lagerlöf.
 
Aftenskolen var vært for et interessant debatskabende foredrag med foredragsholder og skuespiller Caspar Koch og 19 personer havde fundet vej til Mårslet Sognehus en mørk aften i oktober.
 
Caspar Koch indledte med at placere begge stærke kvinder i deres samtid. En tid som de har været præget af, men som de, på hver deres måde, også har været med til at præge. Tiderne havde normer og skabeloner for, hvad kvinder måtte, men disse kunne hverken Karen Blixen eller Selma Lagerlöf indordne sig under, og brød med tidens normer på hver deres måde.
 
Selma Lagerlöf (1858-1940) blev født på gården Mårbacka i Värmland, Sverige, og døde 81 år gammel. Hendes elskede hjem Mårbacka gik konkurs efter faderes udskejende liv og måtte sælges. Det var chokerende for hende at holde auktion, ja, den største katastrofe. Hendes liv blev flået i stykker. Det blev hendes livsmål at generhverve Mårbacka, og som nobelprismodtager og forfatter lykkedes det hende. I dag er den hendes ”minnegård”.
 
Selma Lagerlöf var hele livet præget af en børnelammelse, men på forunderligvis fik hun en ”Fugl Fønix oplevelse”. (Man sagde om fuglen, at den brændte sig selv i sin rede. På et tidspunkt herefter genopstod den så af sin egen aske og rejste sig højt på himlen. Dette bruges i dag i overført betydning, når man taler om fugl Fønix.) og pludselig var lammelsen væk. Oplevelsen sad dybt i hende, og hun omtalte sig selv som krøbling, og jo ældre hun blev jo mere selvforagt fik hun for sig selv, hvilket kom ud gennem hendes forfatterskab.
 
Hun var en hjemstavnsdigter, og overordentlig berømt i sin samtid. Ville man vide noget om Sverige, søgte man viden i Selma Lagerlöfs fortællinger. Selv det svenske skolevæsen benyttede sig af Selma’s talent for at beskrive fædrelandet, og de bestilte undervisningsbogen: Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige. Selma Lagerlöf engagerede sig politisk, blandt andet i kampen for stemmeret til kvinder. Da nazisterne kom til magten i Tyskland, hjalp hun mange tyske intellektuelle og kunstnere med at flygte. Under Vinterkrigen forsøgte hun at sælge sin nobelpris, en medalje af guld, for at støtte Finland økonomisk. Men egens rigmænd ønskede at bevare nobelprisen og købte den af hende.
 
Caspar Koch rundede første del af foredraget af med et uddrag fra Selma Lagerlöfs berømte bog Gösta Berlings Saga, hvori hun fortolker på sin egen fars udsvævende liv. Hun blev med et slag verdensberømt med denne bog, så berømt at hun i 1912 modtog Nobels litteraturpris som den første kvinde nogensinde. Hendes takketale var rettet til hendes far i himlen, og det er ikke Gud, men hendes kødelige far, som hun takkede for hans ødsle og ansvarsløse livsførelse, kort sagt, at han var en fej, dum skid! men hun kunne takke ham for stof til sin litteratur.
 
Råd fra mig: Vil man vide mere om hende og hendes tid – søg på nettet og læs hendes bøger. Flere at dem er filmatiseret bl.a. Jerusalem (1996) af Bille August.
 
Karen Blixen (1885-1962) blev 77 år gammel. Hendes baggrund er helt anderledes. Hun kom af en familie, der levede et herregårdsliv, dog uden en adelstitel. De levede ud fra devisen om, at man havde en selvfølgelig ret til at være til, og havde andre til det grove arbejde. Skyld og skam var forbundet med den borgerlige opvækst, ikke den adelige. Karen Blixen havde en privilegeret opvækst, hvilket hun mente forpligtede, og hun følte ansvar for sine ”grovarbejdere”
 
Også for hende var faderens verden, hendes verden. Wilhelm Dinesen mente at have en selvfølgelig ret til livet, der i samfundet, hvor man var. Karen var mellemste søster af tre piger, som alle behandlede som trillinger, desuden havde hun 2 små brødre. Karen havde et traume over at være mellemsøster, og dermed bare én i flokken. Hun ville skille sig ud og ses som et individ, hvilket hendes far formåede, og hun havde en særligt forhold til sin far.Han fostrede hendes fantasi, når de gik på opdagelse sammen i naturen. Modsat moderen, som dyrkede tidens pigeideal: rolig, renlig- og redelighed. Katastrofen indtraf, da faderen begik selvmord.Karen var kun var 10 år gammel.
 
Allerede som 12 årig begynder hun at skrive skuespil, der opførtes af hende og hendes søskende. Caspar Koch fortalte om Karens store ugengældte forelskelse i Hans Blixen-Finecke, og i mangel af bedre, måtte hun i stedet tage Hans’ tvillingebror baron Bror Blixen-Finecke. Af ham fik hun to ting: Baronessetitlen og syfilis! Sygdommen blev hun kureret for, men behandlingsmetoden med kviksølv forgiftede hende og blev til slut hendes død.
 
Karen Blixen forstod at iscenesætte sig selv. Skrivning var hendes tidsfordriv. Hun havde en naturlig trang til at bryde alle regler. Tog forskellige ”masker” på. Var god til begrebet ”backfish” dvs. ung pige, der hverken er barn eller voksen, og som opfører sig derefter; almindeligt brugt til ca. 1950. Hun legede med mænd.
 
Ligesom Selma Lagerlöf påtog Karen Blixen sig ansvar over for sine ansatte. Hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe, men krævede også noget til gengæld. Begge disse stærke kvinder kunne nemt hver især have udfyldt en hel foredragsaften.
 
Den flig Caspar Koch løftede, vakte interesse for et nærmere bekendtskab med damerne og den tid, de levede i - en tid, som var med til at skabe de normer, vi lever under i dag. Tak til Caspar Koch for to interessante foredragsaftener i Grønløkke og Mårslet Aftenskole.
 
Kirstine Marie Bauning og Henny Margrethe Bauning
Grønløkke Aftenskole - Tranbjerg J | Langballevej 168, 8320 Mårslet - Danmark | Tlf.: 86290649 | bauning@webspeed.dk